Top
Menu Luk

Hvilken type vejbelægning er den rette for dig?


Står du i en situation, hvor du skal vælge mellem forskellige typer vejbelægning, kan du med fordel læse vores tre råd til, hvad du bør overveje inden du vælger. Det kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer til dig.

Hvad ligger der på vejen nu?

Først og fremmest bør du overveje den nuværende vejbelægning. Alle belægninger har deres udfordringer, når det kommer til at skulle lave den om. Ligger der sten eller fliser, skal disse graves op. Skal du have lagt nye sten eller fliser, kan du muligvis genbruge underlaget, der dog skal stampes til igen, for at overfladen bliver plan.

Ligger der grus, og du hellere vil have en hårdere overflade, skal du have fjernet gruset og muligvis graver ud til, at der kan blive lagt sand eller finere grus under din valgte vejbelægning.

Der er også vejbelægning, der kan genbruges – eksempelvis sten og fliser, der ikke er knækket, men også en belægning som asfalt kan typisk genbruges. Det består nemlig af flere lag, hvor det ofte kun er det øverste lag, der behøver at blive udskiftet.

Er du ikke helt klar over, hvilke materialer der kan genbruges til din vejbelægning, kan du med fordel kontakte en fagmand, der kan vejlede dig. At genbruge materialer og underlag, du allerede har, giver dig nemlig mulighed for at spare mange penge.

Hvad skal du bruge vejen til?

Når du skal vælge en ny vejbelægning, er det vigtigt at overveje, hvad belægningen skal bruges til. Det er nemlig ikke alle typer, der er særligt gode til eksempelvis tung transport, meget vand eller steder hvor der er mange gående. Har du eksempelvis en stor plads, hvor folk skal gå rundt – det kan være til et madmarked eller en offentlig plads, kan grus være en dårlig belægning. Det støver nemlig rigtig meget. Sten og fliser kan være dumt, hvis du skal have meget tung trafik fra for eksempel lastbiler og busser, fordi fliserne kan knække, og stenene kan begynde at ligge ujævnt, fordi de bliver trykket med tiden. Det er dog muligt at kombinere sten med eksempelvis asfalt for at give dem mere styrke. Det afhænger også meget af, hvordan underlaget er opbygget, og hvad der ligger mellem stenene.

Asfalt er ofte den bedste løsning, men kompositionen af asfalt varierer også efter, hvad vejbelægningen skal bruges til. Skal der køre tung trafik, er det en hårdere asfalt, end hvis det eksempelvis er til en legeplads, hvor asfalten skal være mere glat og “blød”.

Hvad er dit budget – nu og i fremtiden?

Vejbelægning varierer ikke bare i pris men også i levetid. Sten og fliser har det med at rykke sig løse over tid, grusveje bliver hullede og asfalt kan flække. Af de tre er det dog asfalt der har den længste levetid. Asfalt er typisk kun overgået af beton, når det kommer til vejbelægning.

Har du et akut problem med et hul i din belægning, kigger du nok efter en lappeløsning, der kan fikse problemet her og nu. Men er det fordi din belægning er slidt, kan det godt betale sig at kigge mere langsigtet. Overvej derfor, om du vil investering i en vejbelægning, der har en lang levetid, eller i en der har et flot udseende, men måske har en kortere levetid.